4.2.5. Faconætsning.

1.) En 2D CAD model er grundlag for denne proces.

Det ønskede materiale renses. Materialet lamineres/coates med en tynd uhærdet plastfilm, på begge sider.

2.) Det coatede materiale placeres mellem to transparente/gennemsigtige fotoplot, med konturen fra 2D CAD modellen.

Et fotoplot er det samme som hvis man laver et plot eller en fotokopi på en transparent folie (overhead).

3.) Herfter belyses der med UV - lys på det hele (og på begge sider), således at den tidligere coatede plastfolie hærder de steder hvor 2D CAD modellens streger og konturer ikke er på fotoplottet.

4.) Nu kan materialet fremkaldes. Fremkaldelse vil i dette tilfælde sige at den uhærdede plastfilm fjernes.

5.) Ætsningen kan nu igangsættes, ved at en kraftigt ætsende vædske fra begge sider, kun ætser de steder, hvor den uhærdede plastfilm var.

Når ætsningen fra de to sider ”har mødt” hinanden, er ætsningsprocessen færdig.

6.) Den resterende hærdede plastfilm fjernes og renses væk, og modellen er klar til brug.

Bemærkninger:

Da ætsning foregår fra to sider, vil der komme en midtergrat, på det sted hvor ”gennembrydningen” af materialet finder sted.

Processen kan kontrolleres så nøjagtigt at midtergraten kan laves så den kan virke som en skærende kniv, til for eksempel at gennemskære et isoleringsmateriale til et kabel.

Hvis der kun ætses fra den ene side af materialet undgås denne midtergrat.

Processen benyttes hovedsageligt til materialetykkelser fra 0,1 – 1 mm, og hovedsagelig til modeller til elektronikindustrien.

Startomkostningerne ved processen er at fremstille diverse fotoplots, hvilket er betydelig billigere end, hvis man eventuelt skal investere i et simpelt stanseværktøj.

Herudover benyttes processen til massseproduktion, hvor det er svært at overholde meget fine tolerancekrav ved almindelig stansning.

Ved stansning skal værktøjet tit justeres/serviceres ved fine tolerancer, og dette er i mange tilfælde en tids- og omkostningstung affære.

Illustrationer: LAKAN.DK