4.2.4. Sand casting.


Til denne proces skal man bruge en mastermodel, der typisk er lavet af træ, som er bearbejdet frem med traditionel bearbejdning.

Mastermodellen kan også være en SLA, SLS eller LOM model.

Mastermodellen skal have slipvinkler og rundinger hvor dette er nødvendigt.

Lad os antage at der skal laves en prototype der ser ud som skitsen herunder:

Skitsen viser en model med hul i.


1.) Mastermodellen skal deles i to.

Nu lægges hver af de to mastermodeller på en plan flade, i en firkantet støberamme kaldet en modelkasse.

Indsatse til indløbstud og indsatse til lufthuller monteres på mastermodellen.

Herefter hældes sand på mastermodellen. Sandet stampes til det er hårdt, og man sørger for at sandet ligger tæt på mastermodellens overflade alle steder.

Man stamper indtil sandet fylder hele støbekassen.












2.) Nu laves derefter modeller af hulrummet. Modellerne kan her også være en SLA, SLS eller LOM model. Modellerne skal laves som negativer. Der stampes omhyggeligt sand ned i disse negativer, på samme måde som ved punkt 1.

Disse sandmodeller kaldes støbekerner.










3.) Nu placeres de to støbekerner præcist ovenpå hinanden, og på samme måde placeres de to formparter (som skal danne den udvendige kontur af prototypen) ovenpå hinanden.

Tappe til lufthuller og indløbskanal fjernes forsigtigt.











4.) Så kan støbningen begynde. Der hældes metal ned i støbestudsen til man er

sikker på at hulrummet i sandet er helt fyldt.

















5.) Metallet størkner, og herefter bankes sandet væk fra modellen.














6.) Det overskydende materiale fra indløbskanal og lufthulrum, slibes eller bearbejdes væk.

Nu slyngrenses prototypen for at fjerne eventuelle støbefinner og er herefter klar til brug.

Mastermodellerne rengøres, og er klar til processen igen....

Efter at tappe fra indløbsstuds og lufthuller er bearbejdet væk, har man den færdige prototype.


Illustrationer: LAKAN.DK